Dyr omkring dammen

Spurvehøgen | Guldsmeden | Frøerne | Fiskehejren

En havedam virker som en magnet på havens småfugle og andre dyr.
Både sommer og vinter vrimler det med fugle, som kommer for både at drikke og bade. De nyder at bade på det helt lave vand, hvor de basker med vingerne, så vandet plasker og strinter omkring dem.

Efter badet flyver de op på en sten eller mellem planterne på kanten, ryster overskydende vand af sig og sidder og pudser fjerene meget omhyggeligt, inden de flyver videre. Tilbage i vandet ligger så småfjer og dun, som den har fået "badet" af sig under sit vandpjaskeri.

Spurvehøgen

Spurvehøgen har fuld overblik over havenDesværre for havens fugle har spurvehøgen også opdaget vores havedam og betragter den som et let tilgængeligt spisekammer. Vi får ofte besøg af en styrtdykkende spurvehøg, der som et lyn slår ned over en stakkels fugl, der intetanende sidder og bader eller drikker. Det ser meget barskt ud, når den slår ned på en fugl, men naturen er jo hård, og hvor kun den stærkeste overlever.

Spurvehøgen er en fantastisk og lydløs flyver. Min ægtefælle spurgte en dag, da jeg havde været i haven, om jeg dog ikke havde set eller hørt spurvehøgen, for han havde set fra vinduet i stuen, at den et kort øjeblik havde siddet næsten lige ved siden af mig, faktisk i så kort afstand fra mig, at jeg ville have kunnet nå den, men nej, jeg havde hverken set eller hørt noget som helst.

Spurvehøgen flyver og navigerer fantastisk. Vi oplevede en dag, at den i fuld fart fløj ind ad den åbne dør til vores drivhus, susede en omgang rundt i drivhuset og fortsatte i rasende fart ud igen. Om det har været i sin jagt på føde, da småfuglene tit sidder og napper druer i drivhuset, eller om det var en "fejl-navigering", skal jeg ikke kunne sige, men stærkt gik det i hvertfald, og det så helt fantastisk ud.

Guldsmeden

Guldsmed på blad af EngnellikerodDet svirrer med guldsmede og vandnymfer omkring en havedam. De er utroligt smukke, når solen glimter i deres metalglinsende farver.
De meste af sit liv er Guldsmeden faktisk ikke et flyvende insekt, men derimod et vandlevende rovdyr.

Guldsmeden lægger sine æg lige under vandoverfladen, enten siddende på en vandplante, hvor hun kan nå vandoverfladen med sin lange bagkrop, eller svirrende lige over overfladen, hvor hun flere gange dypper bagkroppen ned i vandet, mens hun lægger æggene.
Når guldsmede ægget er klækket, søger larven ned i vandet, hvor den lever som et rovdyr i 3-4 år, (ja, det er rigtigt, der står år!), hvor den lever af fiskeyngel, haletudser og insekter.
Når larven er ved at være færdig udviklet, kravler den i nattetimerne op på land og op i en høj slank plante, hvor forvandlingen fra larve til smuk guldsmed sker, og hvor man efterfølgende kan finde det tomme hylster, som stadig sidder på planten. Forvandlingen tager nogle timer, og guldsmeden er i disse timer meget sårbar, da den stadig er meget blød og endnu ikke er i stand til at flyve.
Efter forvandlingen lever guldsmeden som flyvende, og meget smukt, rovinsekt i cirka 1 måned, hvor den, på den korte tid, skal nå at finde sig en mage og parre sig, så generationen kan føres videre.

Oftest er guldsmeden større end vandnymfen, men ellers kan man se forskel på dem, på måden hvorpå de holder deres vinger, når de sidder i ro. En guldsmeds vinger holdes vinkelret ud fra kroppen, mens vandnymfens vinger er sammenfoldet bagud.

Guldsmeden er en fantastisk flyver, den fanger sit bytte i luften, og tit har vi oplevet en guldsmed, i næsten akrobatiske flyveøvelser, i jagten på sit bytte.

Frøerne

Frø på vej op på kantenPå lune forårsaftener kan vi høre frøerne, som med deres dybe kvækken forsøger at lokke en mage til. Det er en meget besynderlig lyd, som vi lige skulle høre et par gange, før vi vidste, hvor den kom fra.

Vi kan se frøerne sidde og sole sig på en sten, eller de kan sidde gemt mellem planterne i kanten, hvor de kan finde både snegle og larver. Ofte ser vi dem siddende helt i vandet inde ved kanten, med kun snuden over overfladen, tålmodigt ventende på, at et insekt vover sig forbi den - og frøen snapper det lynhurtigt.
Frøen er med sine farver fantastisk godt camoufleret, man skal se rigtigt godt efter, for at få øje på den, hvis den sidder og gemmer sig lidt. Ofte er vi blevet forskrækket, når vi i egne tanker intetanende rækker ned for at fjerne et vissent blad fra en plante, og det så giver et gevaldigt plask lige ved siden af hånden, fordi en frø har syntes, at vi kom lidt for tæt på og derfor er sprunget i sikkerhed i vandet, hvor den hurtigt er ude af syne under- eller mellem planterne.

Der holder også pindsvin til i haven. Et par somre i træk havde vi to store pindsvin, som, på stort set samme klokkeslet hver eneste aften, begyndte at pusle og rumstere i buskene. Hvis vi var stille, kom de frem fra buskene og tøffede lige i hælene på hinanden i kanten af græsplænen langs buskene og helt ned i modsatte ende af haven. Her kravlede de under vores hundehegn og fortsatte over den lille blinde vej og over i genbohaven. Denne rute gik de hver aften, så i løbet af de par somre, følte vi næsten, at vi "ventede dem", når klokken nærmede sig tiden for deres "aftentur". Vi er jo lidt fjollede, så vi omtalte dem som "vores" pindsvin og vi begyndte at kalde vi dem for "Prikke" og "Stikke".

FISKEHEJREN

fiskehejreNår solen om foråret får mere magt og vandet bliver varmere, vågner dammen rigtigt op igen. Bedst som fiskene har klaret sig igennem vinteren, kan en ny fare dukke op - fiskehejren - havedammens skræk!

Denne imponerende fugl har en glubende appetit og kan tømme en havedam i løbet af meget kort tid. Den er i stand til at spidde og sluge selv ganske store og velvoksne fisk i et snuptag.

I 2002 måtte vi sponsorere næsten alle vore fisk til fiskehejren. Den havde udset sig vores lille havedam til sit spisekammer, og vi var dybt frustrerede.
Vi søgte alverdens oplysninger om, hvordan man kunne undgå, at hejren nærmest ville "flytte ind", for hvis den først havde udset sig et bestemt sted at søge føde, ville den være utrolig vedholdende og tålmodig og ikke lige til at slippe af med igen.

Vores første træk var at købe en "hejreskræmmer", en plastic figur af en hejre, vi havde nemlig læst, at hejren helst ikke fouragerer, hvor der er andre hejrer, men.... nu læser hejrer jo ikke selv bøger, så "vores" hejre vidste ikke, at den "burde" opfatte plastichejren som en rival, for den var nemlig fuldstændig ligeglad og fortsatte sine "besøg" hos os.

Næste skridt var, at vi trak hønsenet og snore i forskellige højder rundt om dammen, så hejren ikke ville være i stand til at vade direkte ud i vandet, men igen var vi totalt til grin, for nu kom hejren blot ovenfra i stedet, og de få fisk, som vi havde tilbage, var skræmte fra vid og sans.
Efterhånden udviklede det sig næsten til en kamp om, hvem der var mest snedig.

Vores sidste træk var nu at forhindre hejren i at komme ovenfra, og hvis det ikke hjalp, måtte vi nøjes med at have en plantedam, da det ville være rent pip at købe nye fisk, kun til at fodre hejren med.
Vi byggede derfor en slags pergola over hele dammen, hvor vi brugte hønsenet som "loft" mellem lægterne.
DET hjalp! Kønt var det bestemt ikke, men det var effektivt, og stor var vores fryd, da hejren, efter at have siddet på vores garagetag og overvejet næste træk, opgav sit forehavende og fløj væk.

Vi jublede, nu kunne vi have vore fisk i fred - men dammen lignede efterhånden også næsten "et bur", men ja, hvis vi ville have vore fisk i fred, så måtte vi lære at "elske" vores "nye pergola".

Til Top
Til Forside